Forestil dig Norden omkring år 750. Langs kysterne ligger gårde, små samfund og handelspladser spredt mellem skove, marker og fjorde. Her findes endnu ingen tydelige riger, der svarer til nutidens Sverige, Norge og Danmark. Magten er i stedet fordelt mellem høvdinge, stormænd og mindre konger, og deres indflydelse rækker så langt, som deres slægtsbånd, rigdomme og krigere tillader. Om morgenen stiger røgen op fra langhusenes tage. Bønder fører kvæget ud, smede arbejder ved essen, og nede ved stranden bliver skibe lastet med pelsværk, jern, rav og andre varer. De fleste mennesker lever af jorden, men havet er aldrig langt væk. Skibene binder bygderne sammen og fører mennesker til handelspladser, fremmede kyster og nogle gange på plyndringstogter. At “blive viking” var ikke et erhverv eller en identitet på samme måde, som vi tænker i dag. Snarere kunne en person drage i viking, altså deltage i en søekspedition. Der kunne være flere grunde til det. Unge mænd kunne søge rigdom, ære og muligheden for at forbedre deres position. Sølv, våben, kvæg og andre værdifulde genstande kunne ændre en families fremtid. Handel og plyndring lå desuden ofte tæt på hinanden: de samme skibe og de samme søveje kunne bruges til begge dele. For høvdinge og stormænd kunne vikingetogter også være en måde at opbygge magt på. Rigdomme fra rejserne kunne bruges til at belønne følgesvende, skabe alliancer og styrke ens egen position. Befolkningsvækst, konkurrence om jord og muligheden for at søge nye områder kan også have spillet en rolle i visse dele af Norden, men årsagerne varierede fra sted til sted og over tid. Midt i samfundet ligger der ofte en mægtig gård, hvor en lokal høvding eller stormand bor. Her holdes gæstebud, aftaler indgås, og stridigheder afgøres. På tinget samles frie mænd for at diskutere love og konflikter. Religionen gennemsyrer hverdagen. Guder som Odin, Thor og Freja æres med ofre og ritualer, og fortællinger om guder, jætter og helte gives videre fra generation til generation. Det er en verden, hvor landbrug, handel, tro, ære og krig hænger tæt sammen. Og det er fra disse kystsamfund, gårde og magtcentre, at de ekspeditioner vokser frem, som snart skal gøre nordboerne kendt langt uden for Norden som vikinger.
